Voksbarnet

I Olga Ravns historiske roman finder en genfortryllelse sted på mange planer. Den talende voksdukke åbner læserens øjne og ører for en anden måde at være i og lytte til verden på, hvor flere sandheder og opfattelser kan sameksistere side om side. Der er en fascination af alle verdens genstande som materialer med en iboende kraftog dunst af et ubestemmeligt magisk mere. Gennem beskrivelserne af kvindernes arbejde genoplives en glemt verden med et glemt ordforråd, hvor ulden ikke bare kartes og spindes, men stoffet også ruskes og brydes, skages og skættes, snævres, trendes og væves. (…)

Det overlagt anakronistiske sprog, hvor gammelt møder nyt og moderne, demonstrerer desuden en uhyre stilbevidst omgang med sproget som materiale: som både billede og klang, rytme, struktur og sanseakkumulator, mødested for forskellige verdensanskuelser. Sproget er som voks mellem hænderne på Olga Ravn, og man er aldrig i tvivl om, at denne genrefornyende historiske roman også er en digters værk. De korte, fortættede kapitler står hver især som små, perfekt afrundede helheder: skulpturer komponeret efter varierende principper, som suverænt følges til dørs. Og hun viser sig undervejs som både en vidunderlig skælm og en dybt original historieformidler med en ganske særlig evne til at fremlytte den skønhed, der gemmer sig et sted mellem tingenes og poesiens verden.

Kapow for en iscenesættelse! Man mærker byens hadefulde atmosfære lige så stærkt, som man sanser stanken af kål og spegesild. (…) den [romanen] er først og fremmest en poetisk præstation. Det skyldes især den ganske særlige fortællerstemme. Det hemmelige voksbarn er ikke begrænset til kun at sanse sin umiddelbare omverden, men lader sin bevidsthed rejse gennem sved, dug, sildeindvolde og alskens andre materier. Gennem substanserne læser dukken alles tanker og videregiver dem i sit eget smukke billedsprog. (…) Det er også svært at forestille sig, at en så eksperimenterende roman som Voksbarnet rammer bestsellerlisterne, men jeg spår helt uden brug af fodsvedsindgnedet flæsk, flagermusblod eller andre magiske remedier fra nordisk folketro, at det bliver tilfældet.